Personlige verktøy
Du er her: Forside Hva er BØL? BØL i media Selvforsyning - des. 2009

Selvforsyning - des. 2009

Artikkel som kommer i tidsskriftet Sjølberger'n i våren 2010

Selvforsyning – Hvorfor og hvordan?

 

Af Randi Benedikte Brodersen

E-post: randi@bergenokologiskelandsby

http://bergenokologiskelandsby.no/

Ordet ‘selvforsyning’ forbinder mange måske især med John Seymour og hans berømte bog Håndbog i Selvforsyning (Complete Book of Self-Sufficiency) fra 1970’erne. Selv tænker jeg også på en dansk økolandsby ved navn Den Selvforsynende Landsby, ”Et permakulturelt bosted på Sydfyn” (oprettet i 2004) (http://selvforsyning.dk/) og på FIVSs Forum for livsstil og økologi hvor emnet selvberging scorer højt i antal indlæg (http://www.framtiden.no/forum/viewforum.php?f=3 – se under emnet Bygge og bo). Vi møder også begrebet i Nordens ældste økolandsby Sólheimar som beskriver sig selv som ”sjálfbært samfélag”, og i navnet på et nyt e-mødested: ”Mødested for de selvforsynende” (http://www.offthegrid.dk/). Også Danmark ældste økolandsby, Økosamfundet Dyssekilde (1982), bruger begrebet i udtrykket ”grøn selvforsyning” og kobler det til dyrkning og fremstilling af madvarer (http://www.dyssekilde.dk/ix.asp?m=2010).

’Selvforsyning’ er et praksis-begreb med politiske og ideologiske undertoner. Selvforsyning hører sammen med ord som økologi, bæredygtighed, landbrug, økolandsby, miljøværn, helhedsfilosofi, uafhængighed og permakultur, dvs. økologi i praksis på alle livets områder.

Selvforsyning er forbundet med praktisk og manuelt arbejde som normalt giver et håndgribeligt og spiseligt resultat, nemlig mad. Ved at arbejde med og for selvforsyning, viser vi vej ind i fremtiden og tager afstand fra det såkaldte velfærdssamfund og dets produktionssystem, overproduktion, forurening, affaldsproblemer osv.

Motiverne knyttet til selvforsyning kan være mangfoldige, fra dyb glæde over at arbejde i og med naturen, at høste velduftende urter og samle vilde bær, til intens tilfredshed over at se økologiske kredsløb leve og at få nye kundskaber og indsigter som vi kan dele med andre. Eller til viden om at kunne være uafhængig af storsamfundet på nogle vigtige punkter og at kunne klare en økonomisk samfundskrise uden problemer.

’Selvforsyning’ er ganske vist et gennemsigtigt og umiddelbart forståeligt begreb: det betyder at vi skaffer os noget ved at fremstille det selv, men hvad, hvordan og hvor meget? Det er især mad vi selv dyrker, avler og høster som grønsager, bær og frugt, honning, korn, eller mad fra naturens store spisekammer og fra husdyr. Det kan også være energi, vand, bolig, tøj og andre almindelige fornødenheder. Men hvad med områder som kropspleje, helse og sundhed? Og tjenester, økonomi og energi? Hvor meget af det som vi har brug for i en moderne tilværelse, kan vi skaffe til veje ved egen hjælp? Hvor uafhængige kan vi blive og vil vi være af verden omkring os? Og begynder vi hver for sig alene, som enkeltpersoner eller i en familie, eller finder vi sammen med andre, i et fællesskab som en økolandsby, eller begge dele? Og hvordan kommer vi i gang med at blive selvforsynende, og hvad skal vi kunne for at det lykkes?

Der er en lang tradition for at Seymour-inspirerede familier og enkeltpersoner finder en gård, flytter ud på landet og begynder at dyrke og høste afgrøder til eget forbrug og måske holder dyr som giver æg, mælk, kød og uld og bliver delvis selvforsynende med mad og en del andre dagligvarer. Der er også tradition for at en gård bliver til et økosamfund hvor mennesker finder sammen for at gøre det samme. Både familier og samfund kan opnå en ret høj grøn selvforsyningsgrad.

Flere økosamfund er energimæssig selvforsynende (ved brug af vind, vand, jordvarme og sol) eller arbejder for at blive det. Det gælder fx den islandske økolandsby Sólheimar som har som mål at blive helt selvforsynende med energi fra varme kilder.

Der er ingen tvivl om at det på visse punkter er enklere at praktisere selvforsyning i landsbysammenhæng end i enkeltfamilier, fx ved at bygge og bruge fx vedvarende energikilder og rensningsanlæg. I økolandsby vil flere kunne bidrage med arbejde og kundskaber, og alle kan dele udgifterne. Men samtidig kan mange enkeltfamilier og enkeltpersoner komme langt med grøn selvforsyning i den del af året hvor de kan dyrke og høste grønsager, frugt og andre vækster.

Et specielt krævende område er nok økonomisk selvforsyning, i form af fx kredsløbsøkonomi og byttesystemer (se http://byttering.no/), men der findes veletablerede økolandsbyer rundt omkring i verden som har deres egen valuta og kombinerer denne form med naturalieøkonomi.

Det første skridt i et delvis selvforsynende liv kan være at begynde med at lave bærekraftige (jule)gaver, dyrke bønnespirer, så grønsager og urter eller plante en bærbusk eller et frugttræ, høste af naturens grøder – tang og urter, blomster, bær og nødder - og bruge ting vi fra før og som kan genbruges i en ny form og få en ny funktion. Fx er der ingen grund til at købe giftigt gavepapir når de flere hjem er fulde af aviser med spændende og nyttige kronikker, reportager og debatindlæg. Næste skridt kan være at vi allierer os med andre og tilegner os kundskaber om dyrkning, høstning, konservering, skingarving osv. Et skridt mange kan tage er at blive medlem af et økosamfund – fx Hurdalsjøen (http://hurdalecovillage.no/)  eller BØL – og på den måde få kundskaber gennem kontakt og samarbejde med andre. Selvforsyningstanken vinder i styrke ved samarbejde og i fællesskaber.

Side-alternativer