Personlige verktøy
Du er her: Forside Prosjekter Økolandsbyen Prosjektbeskrivelse - kortversjon

Prosjektbeskrivelse - kortversjon

 

Prosjektbeskrivelse for Bergen Økologiske Landsby (BØL)

Randi Benedikte Brodersen

Bergen Økologiske Landsby BA

Opdateret 4. september 2004 og revideret 18. maj og 11. december 2005, i 2006 og februar 2009

Teksten bygger på mundtlige og skriftlige indspil fra deltagere på møder i Framtiden i våre hender i Bergen 25. april og 24. august 2004, på en projektskitse af Anna Milford og notater af Randi Benedikte Brodersen i kølvandet på en studietur til økolandsbyer i Danmark i august 2004. Teksten er revideret i maj og december 2005 på grundlag af BØLs vedtægter, brochure og mødereferater fra perioden september 2004–december 2005.

Indhold

1. Formål og principper

2. Organisering og vedtægter

3. Formidling

4. Tidsplan

5. Finansiering og indtægtskilder

6. Arkitektonisk mangfold og æstetisk udforming

7. Landsbyens størrelse og beliggenhed

8. Landsbyens boliger, fælleshus og fællesareal

9. Tekniske løsninger og byggematerialer

10. Arbejdspladser, landbrug og økoturisme

11. Litteratur

1 Formål og principper

Vi er en gruppe med udspring i Framtiden i våre hender i Bergen og har stiftet et andelsselskab som vi har kaldt Bergen Økologiske Landsby BA. Vores tre hovedmål er

· at bygge en økologisk landsby i bergensområdet

· at fremme kundskaber om og interesse for økologiske landsbyer i bred forstand

· at være til inspiration og glæde for os selv, vores omgivelser og besøgende ved at formidle erfaringer omkring det at bygge og bo i en økologisk landsby.

Fundamentet i vores landsby skal rumme et økologisk, socialt og kulturelt aspekt. Det økologiske aspekt betyder at vi tilstræber at leve i harmoni med naturen og vælger økologiske og bærekraftige løsninger ud fra en permakulturel filosofi. Derfor ønsker vi at prioritere bl.a.:

  • lokale, naturlige og miljøvenlige bygge­materialer
  • fornybar energi
  • økologisk landbrug og husdyrhold
  • etablering af grønne virksomheder for at skabe lokale arbejdspladser
  • økologisk produktion og forbrug
  • lokal vannrensing
  • recirkulering og kompostering
  • bildeleordning og kollektiv transport
  • landskapsværn

Det sociale aspekt betyder at vi har fokus på bl.a.:

  • fellesskab og samarbejde
  • kommunikation og konfliktløsning
  • lokalt tilbud om børnepasning
  • inkludering av funktionshæmmede
  • formidling af erfaringer med at bygge og bo i en økologisk landsby.

Det kulturelle aspekt indebærer:

  • helhedstænkning
  • lokal og global natur- og miljøværn
  • kreativitet og kunst
  • selvudvikling
  • årstidsfester og andre nye traditioner
  • naturlige rytmer
  • etiske valg

 

2. Organisering og vedtægter

BØL-projektet blev startet i februar 2004 på initiativ af Framtiden i våre hender i Bergen og stiftet som et andelsselskab (BA – begrenset ansvar) pr. 1.3.2005 med egne vedtægter og med det hovedformål at ”fremme kunnskap om og interesse for økologiske landsbyer i videste forstand i Bergensområdet”.

Årsmødet er høyeste myndighed. Mellem årsmøderne er det almøder som udøver den højeste myndighed. Årsmødet vælger en bestyrelse til at forestå den daglige administrasion. Medlemmerne udfører de fleste av de øvrige opgaver. BØL har åbent medlemsskab og vil stifte et eget boligselskab (”huseierlag”, ”borettslag” eller lignende), så snart byggegrund er erhvervet.

 

3. Formidling

Et af formålene med BØL-projektet er formidling omkring bærekraftigt og økologisk byggeri og det at leve i en økolandsby. Formidlingen kan ske via

  • kontakt med medier
  • åbne møder og uddeling af informationsmateriale
  • internet og foredrags- og kursusvirksomhed
  • åbne dugnad-sammenkomster
  • økoturisme
  • samarbejde med lokale myndigheder, skoler og andre uddannelsesinstitutioner

BØL-projektet er åbent for enkeltpersoner og mindre grupper som ønsker at deltage i BØLs arbejde og arrangementer og som ønsker indsigt i økologi og permakultur. I BØL vil der være overnatningsmuligheder til besøgende.

 

4 Tidsplan

I 2004 nedsatte Framtiden i våre hender en projektgruppe til at administrere projektet. I marts 2005 stiftede projektgruppen andelsselskabet Bergen Økologiske Landsby BA med valgt bestyrelse og egne vedtekter. BØL skal - i fase 1 - undersøge hvor der findes egnede lokaliteter i Bergen kommune og enkelte omegnskommuner, have kontakte med aktuelle kommuner for at finde disse lokaliter, undersøge forholdene omkring oprettelse af andelsselskab, udarbejde informationsmateriale, hjemmeside og vedtægter og forslag til byggeplan og tegninger, undersøge regler og lovværk og arrangere relevante foredrag, kurser og ekskursioner. Fase 1 pågår nå (2009).

Fase 2

Gruppen skal søge kontakt med arkitekter, håndværkere og andre fagfolk som har erfaring med bærekraftigt og økologisk byggeri, undersøge priser, udarbejde budgetforslag og mulighederne for at bo på eller i nærheten av byggeområdet mens byggeriet står på.

Fase 3

I fase 3 undersøger vi bestemmelsesplan, jord- og klimaforhold i på de aktuelle områder og laver vi aftaler omkring køb eller leje af grund og evt. bygninger.

Fase 4

Vi planlægger første fase af byggeriet i samarbejde med arkitekt(er) og byggefirma, og de første beboere kan flytte til området.

Fase 5

Vi anlægger rodzoneanlæg, læhegn, frugtplantage og bigård og bygger de første boliger, væksthus og hønsehus. 

Fase 6

I fase 6 bygger vi yderlige 2–6 huse.

Fase 7

Når fase 7 er over har vi bygget  10 boliger

Fase 8

Minst 25 boliger ferdigstilles.

Fase 9

Ordinær drift

 

5. Financiering og indtægtskilder

I forbindelse med køb af byggegrund stifter BØL et boligselskab som skal eie grunn og bygninger. Hver familie betaler for sin del og en andel af et fællesareal. ”Nye” familier og beboere køber en andel bestående af  byggegrund, og en andel i fællesareal og et fælleshus. Fremtidig salg af andel er muligt for alle til enhver tid.

Hovedparten af byggeriet finansieres gennem egne midler. Anlæg af fællesareal, bygning af fælleshus og vedligeholdelse kan evt. financieres gennem eksterne midler. Leje af kommunal grund kan overvejes som et alternativ. Til drift kan foredrags- og kursusvirksomhed og en del af landbrugsproduktionen være en indtægtskilde. .

Det aktuelle område skal kunne reguleres til forskellige formål og kan indgå i et friluftsområde som er offentligt tilgængeligt.

 

6 Arkitektonisk mangfold og æstetisk udforming

Vores økolandsby skal være præget af et arkitektonisk mangfold og æstetiske løsninger, som er permakulturelt funderet (dvs. fokus på økologisk planlægning, balance og harmoni mellem menneske, natur og miljø, på biodiversitet og langsigtet natur- og miljøværn).

Byen skal være et eksperimentelt byggeri med prøvehuse i forskellige størrelser, bygget af naturmaterialer, f.eks. natursten, ubehandlet og selvimprægnerende træ (fx lærk), ubrændt ler og kalkpudset halm og lokale overskuds- og genbrugsmaterialer. Der vil være forskellige typer boliger, som f.eks. eneboliger, tofamilieshuse, rækkehuse og et stort fælleshus og andre bygninger med fælles faciliteter som fx bibliotek, gæsteværelser, kontor, vaskeri og værksteder, kafé. Specielt avsettes lokaler til mindre erhværvsvirksomhet, som fælles kontorlokaler med bredbåndsforbindelse hvor beboerne har muligheder for at udføre hele eller dele af sitt daglige arbejde eller sine studier.

På fællesarealet vil der være plads til legeplads, natur-græsplæne, urtespiral og dam med vandtrappe, pilehytte, bålplads, jordkælder, drivhus, hønsegård, bigård, cykelskur, evt. genbrugsstation og kompostbeholdere. Uden for det bebyggede område vil der blive anlagt p-plads.

7 Landsbyens størrelse og beliggenhed

Landsbyen kan ligge op til 50 km fra Bergen, let tilgængeligt og centralt i forhold til offentlig transport, gerne nær eller i et naturområde, evt. nær fjeld, fjord og skov. Der skal højst være 1 times kørsel med eksisterende eller fremtidig offentlig transport til Bergen. Egnede steder kan være i Bergen kommune eller en omegnkommune: Askøy, Lindås, Meland, Os, Osterøy Radøy, Vaksdal, Samnanger eller Sotra (jf. lokaliseringskriterier udarbejdet i efteråret 2005).

Et egnet areal skal være på minimum 50, ideælt 200 mål med plads til mindst 20 boenheder i forskellige størrelser og et fælleshus. En del af området skal være fællesareal til rekreation og landbrug (grønsager, urter, korn, frugt og bær, drivhus, hønsegård og bigård).

Hvis landsbyen bygges i sammenhæng med en eksisterende gård, kan en del af gården evt. fungere som fælleshus eller midlertidig bolig.

8. Landsbyens boliger, fælleshus og fællesareal

Landsbyen kan evt. bygges som et klyngetun og bestå af både selveje- og lejeboliger. De forskellige boenheder i landsbyen kan fordeles på eneboliger, tofamilies huse, hybler og rækkehuse samt evt. enkelte boliger til mindre bofællesskaber.

Boligerne kan være på 25–100 m2, afhængig af antal beboere, familiestørrelse og private behov. Af energi- og miljøhensyn er de største familieboliger helst ikke over 100 m2.

Fællesbyngingerne omfatter fælleshuset som skal rumme en række fælles faciliteter og  kan bruges til møder, undervisning, festsal m.m. (helst med plads til mindst 50 personer). Andre bygg kan romme verksteder, kontorer og ulike drifttsfunksjoner.

Fællesarealet skal bruges til landbrug med husdyrhold (fx små husdyr som høns, vagtler, kaniner og bier), dyrkning af grønsager, urter og frugt), dam og rensningsanlæg og til rekreation.

9. Byggematerialer og tekniske løsninger

Naturlige byggematerialer: ubehandlet træ (f.eks. kærnetræ/lærk), natursten og ubrændte sten, halm, ler, muslingskaller eller andre skaller. Husene vil være lavenergihuse og vil være isoleret med naturmaterialer som avispapir, hamp og/eller lin. Der kan også blive brugt genbrugsmaterialer, f.eks. tømmer, mursten og skiffer. Til overfladebehandling af mure og vægge bruger vi miljøvenlig maling eller intet. Træ kan også behandles med fex. linolje.

Vedvarende energikilder: Varmtvandsforsyning og opvarmning fra fex. masseovne, solpaneler og evt. vand- og vindkraft til el. Energiforbruget i de enkelte huse kan også reduceres ved brug af vandbåren gulvvarme fra fællesanlæg fyret med flis.

Rodzoneanlæg til rensning af spildevand. Se fx information om anlægget i Andelssamfundet Hjortshøj i Danmark: http://www.andelssamfundet.dk/

 

10. Lokale arbejdspladser, landbrug og økoturisme

Landsbyen skal give grundlag for nye arbejdspladser, for landsbyens beboere og andre i lokalmiljøet. En del af landsbyens beboere skal kunne finde beskæftigelse inden for landbrug og økoturisme. Desuden er det ønskeligt at beboerne repræsenterer et mangfold når det gælder alder, interesser, uddannelse og erhvervserfaring.

11. Litteratur

Butters, Chris og Finn Østmo 2000: Bygg for en ny tid. Mot en miljøvennlig arkitektur.127 norske eksempler. NABU, Oslo.

Elm, Allan, Troels Dilling-Hansen og Jesper Andersen 2003: Økosamfund i Danmark. Hvordan drømme bliver til virkelighed. Landsforeningen for Økosamfund, Galten.

Jackson, Hildur og Karen Svensson 2001: Ecovillage Living. Restoring the Earth and Her People. Green Books, UK.

Miller, Frederica og Alice Reite 1993: Levende hus – om miljø- og ressursvennlig bygging. TI-forlaget, Oslo.

Scheldon, Erik og Honoré, Connie 1994. Økologisk byggeri: praktiske erfaringer. Dansk Teknologisk Institut, Taastrup.

Schmitz-Günther, Thomas 2000. Økologisk byggeri: ideer, eksempler, tips, vejledning. Oversat fra tysk af Esther Scharff. Könemann, Köln.

Aktuelle nettadresser:

http://www.arkitektur.no/ecoark

http://europe.ecovillage.org/denmark/network

www.idebanken.no

www.permakultur.no

www.hurdalecovillage.no

www.dr.dk/friland

Side-alternativer